
Intraoperativ specimen-billeddiagnostik
XEOS Aura 10
XEOS AURA 10® Specimen PET-CT
AURA 10 er en PET-CT-scanner udviklet specifikt til at afbilde vævspræparater direkte i operationsstuen. Hvor molekylær billeddiagnostik traditionelt har hørt hjemme i radiologi- eller nuklearmedicinsk afdeling, bringer AURA 10 den samme teknologi helt frem til operationsbordet – kompakt, mobil og klar til brug midt i en kirurgisk arbejdsgang.
- Kombinerer PET’s molekylære følsomhed med højopløst CT
- Afbilder hele præparatet i 3D – ikke kun stikprøver
- Mobil og pladsbesparende, bygget til at stå i eller tæt på operationsstuen
We strive for perfection through insight and passion for details
XEOS AURA 10®
AURA 10 er bygget til at give kirurgen et hurtigt, pålideligt indblik i det væv, der lige er fjernet – uden at præparatet skal forlade operationsstuen. Hvor traditionel vurdering af et præparat ofte kræver længere tid og involverer flere afdelinger, giver AURA 10 svar inden for minutter, mens patienten stadig er på operationsbordet.
Resultatet er et hurtigt billedgrundlag, som kirurgen kan inddrage i sin vurdering – og muligheden for at handle med det samme, hvis der er behov for at fjerne mere væv.

Enkel integration i den kirurgiske proces
AURA 10 er designet til at passe ind i en eksisterende operationsgang uden at kræve ekstra personale eller lange forberedelser:
- Patienten får en lav dosis radioaktivt sporstof i forbindelse med indgrebet
- Kirurgen udfører resektionen som normalt
- Det udtagne præparat lægges direkte i AURA 10 og scannes
- Billederne er klar til gennemsyn i operationsstuen kort efter – og kan uploades til jeres PACS, så en billeddiagnostisk kollega kan vurdere dem parallelt
Fra bryst- til hoved-hals-kirurgi
AURA 10 kan afbilde ethvert PET-sporstof og anvendes allerede i dag på tværs af flere kirurgiske specialer. Fælles for dem er behovet for hurtig, pålidelig information om et reseceret præparat, mens patienten stadig er tilgængelig for yderligere indgreb.
Brystkirurgi
Ved brystbevarende operationer er en ren margin afgørende for at undgå reoperation. AURA 10 giver kirurgen mulighed for at vurdere præparatet, før patienten forlader operationsstuen.
Urologi – prostatakirurgi
Ved nervebesparende prostatektomi balancerer kirurgen mellem at bevare funktion og sikre komplet fjernelse af tumorvæv. Specimen-billeder med PSMA-sporstof kan understøtte kirurgen i vurderingen af resektionsranden.
Hoved-hals-kirurgi
I dette speciale er marginkravene ofte stramme, og en almindelig patologivurdering kan tage lang tid – særligt hvis der skal undersøges for indvækst i knoglevæv. Specimen-billeddiagnostik kan understøtte kirurgen i vurderingen af, hvor tæt tumorvævet ligger på resektionsranden.
Ud over disse tre områder anvendes teknologien også i forsknings- og pilotsammenhænge inden for yderligere kræfttyper, i takt med at flere afdelinger får erfaring med metoden.


Dokumenteret i JAMA Surgery
Effekten af specimen-PET-CT ved brystbevarende kirurgi er nu dokumenteret i et prospektivt multicenterstudie publiceret i JAMA Surgery – det hidtil største studie af sin art på dette område. 148 patienter blev fulgt på seks brystkræftcentre i Belgien, Tyskland og Italien.
Studiet viste, at kirurger med adgang til specimen-PET-CT-billeder under operationen i signifikant højere grad kunne identificere og håndtere positive marginer, mens patienten stadig var på operationsbordet – sammenlignet med standardprocedure uden intraoperativ billeddiagnostik. Der blev ikke rapporteret udstyrsrelaterede bivirkninger, og der var god enighed blandt de deltagende kirurger i fortolkningen af billederne.
Bygget til operationsstuen
Ud over den kliniske funktion er AURA 10 udviklet med samme krav til sikkerhed og brugervenlighed, som I forventer af udstyr i en operationsstue:
- Afskærmet røntgenkilde, der reducerer eksponering af det kirurgiske team
- Kun en lav dosis sporstof er nødvendig
- Visuel indikation via LED, der viser korrekt placering af præparatet og fremdrift under scanning
- Berøringsskærm med intuitiv brugerflade
- Kompakt og mobilt design, der let flyttes eller deles mellem stuer


Præcis håndtering fra stue til patologi
Den tilhørende specimen-beholder er designet, så præparatets anatomiske orientering følger med hele vejen gennem den efterfølgende patologiske vurdering – med fastgørelsespins, en skrivbar overflade til kirurgens noter, og et design, der kun kan samles korrekt på én måde.
AURA 10 is a Class A in vitro diagnostic medical device (Regulation (EU) 2017/746) that generates spatial and anatomical images of radionuclide localization in resected specimens. It is not intended for margin assessment; image interpretation is at the qualified user’s discretion.




