
C-bue til afdelinger med klart definerede procedurer
Cyberbloc FP-S FX
C-bue til kirurgiske procedurer
Cyberbloc FP-S FX giver dig flat-panel detektor og den samme intuitive berøringsgrænseflade som FP-S – i en kompakt enhed med fast anode-rør. Uden den ekstra kapacitet du ikke har brug for, og til en lettere investering.
- Flat-panel detektor 21×21 cm
- Fast anode, 4 kW generator
- Low-dose funktion
- Alt-i-én enhed
We build trust through predictability
Primax Cyberbloc FP-S FX
Cyberbloc FP-S FX er designet til afdelinger der primært udfører kortere, veldefinerede procedurer – frakturbehandling, protesekontrol, urologiske undersøgelser. Den bruger et fast anode-rør med 4 kW generator, hvilket er fuldt tilstrækkeligt til disse proceduretyper, og leverer flat-panel billedkvalitet uden den merpris der følger med roterende anode og udvidet vaskulær kapacitet.
Systemet er en komplet alt-i-én enhed: 27″ monitor, touch-betjent kontrolpanel og trådløs kommunikation med RIS/PACS – alt integreret i én enhed uden separat monitorvogn og uden kabler på gulvet. Det lille fodaftryk og de lette manøvreegenskaber gør den nem at flytte mellem stuer.
Dosisstyring: Automatisk dosiskontrol, low-dose funktion (-50%), virtuelle kollimatorer uden yderligere eksponering, pulseret fluoroskopi og aftagelig anti-scatter grid til pædiatriske procedurer og ekstremiteter.
Betjening: Multi-touch konsol med ±135° rotation. Laser-centrering på både generator- og detektorside til præcis positionering uden stråling. Trådløs eller kablet fodpedal.

Kliniske anvendelser
FP-S FX er dimensioneret til de procedurer der udgør hverdagen på mange ortopædiske og urologiske afdelinger.
Generel kirurgi: Intraoperativ kontrol og hurtige fluoroskopiske checks i tidskritiske situationer.
Ortopædi: Frakturreposition og -fiksation, proteseplacering, kontrol af skruer og plader i forskellige anatomiske regioner.
Urologi: Fluoroskopisk vejledning ved urologiske procedurer i kompakte eller mixed-use operationsmiljøer.
Smertebehandling: Nerveblokader, epidurale injektioner og øvrige smerteinterventioner med behov for hurtig, præcis fluoroskopisk vejledning.
Pædiatri: Aftagelig anti-scatter grid reducerer dosis markant ved procedurer på børn og ved ekstremiteter.
Ekstern monitor station
Som tilvalg kan FP-S FX udvides med en trådløs viewing station. 24″ monitor på vogn, drevet af lithium-ion batteri. Stationen duplikerer billedindholdet fra C-buens primære monitor og kan placeres der i rummet, hvor det giver mest mening for operationsteamet – uden kabler på gulvet.







