De fleste klinikker har styr på selve røntgenoptagelsen. Det, der giver problemer ved tilsyn, er sjældent billedkvaliteten – det er rumtegningen, der aldrig blev opdateret, eller eftersynsrapporten fra forrige år.
Her er kravene til røntgen af smådyr i eget røntgenrum, og hvad Sundhedsstyrelsen faktisk beder om, når de kommer forbi.
Kort fortalt: Røntgen af smådyr i eget røntgenrum kræver underretning til Sundhedsstyrelsen, ikke tilladelse. Hvert apparat og rum skal registreres, klinikken skal have en godkendt strålebeskyttelseskoordinator, og apparatet skal efterses årligt af et røntgenfirma med tilladelse (tandrøntgen hvert 10. år). Dokumentationen samles i et kvalitetsstyringssystem, som Sundhedsstyrelsen kan bede om ved tilsyn.
Hvem stiller kravene?
I Danmark er det Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (tidligere SIS), der er strålebeskyttelsesmyndighed. Regelgrundlaget er:
- Strålebeskyttelsesloven (lov nr. 23 af 15. januar 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse)
- Strålebeskyttelsesbekendtgørelsen (bek. nr. 669 af 1. juli 2019)
- Strålingsgeneratorbekendtgørelsen (bek. nr. 671 af 1. juli 2019)
- Vejledning: Røntgenoptagelser af dyr (Sundhedsstyrelsen, 2023) – den praktiske oversættelse af kravene til dyrlægepraksis
Sundhedsstyrelsens vejledning er ikke i sig selv bindende. Følger I den, kan I forvente, at jeres brug af røntgen er i overensstemmelse med reglerne. Vælger I en anden fremgangsmåde, skal I selv kunne dokumentere, at den giver samme grad af strålebeskyttelse. I praksis betyder det, at afvigelser koster jer dokumentationsarbejde – det er værd at vide, inden I vælger dem.
Skal klinikken have underretning eller tilladelse?
For røntgen i eget røntgenrum er underretning tilstrækkeligt. Det gælder både konventionelt udstyr og tandrøntgen.
Grænsen går ved rummet, ikke ved dyret. I det øjeblik udstyret bruges uden for et røntgenrum, eller I anskaffer CT, CBCT eller gennemlysning, skifter I til tilladelse – og så følger der en sikkerhedsvurdering med. Det samme gælder håndholdt røntgen, som Sundhedsstyrelsen i øvrigt som udgangspunkt ikke vurderer berettiget til veterinær brug.
Det er den overgang, der oftest overrasker klinikker. Beslutningen om at begynde at køre ud med et transportabelt apparat er en klinisk beslutning – men den udløser en ny myndighedsproces.
Ud over underretningen skal hvert enkelt røntgenapparat og hvert røntgenrum registreres hos Sundhedsstyrelsen, inden det tages i brug. Registreringen skal ledsages af rumtegning, afskærmningsoplysninger og navn på strålebeskyttelseskoordinator. Installation må kun udføres af et røntgenfirma med tilladelse til det. Der opkræves et årligt gebyr pr. apparat.
Skifter klinikken CVR-nummer, betragtes det som en ny virksomhed, og hele processen skal gennemføres på ny.
Hvem har ansvaret for strålebeskyttelsen på klinikken?
Ansvaret for at overholde strålebeskyttelseslovgivningen ligger hos virksomheden, der bruger apparatet, og hos arbejdsgiveren, der lader medarbejdere deltage i brugen. På en typisk klinik er I begge dele.
Klinikken skal til enhver tid råde over mindst én strålebeskyttelseskoordinator, godkendt af og registreret hos Sundhedsstyrelsen. Dyrlæger og veterinærsygeplejersker fra danske uddannelsesinstitutioner kan umiddelbart godkendes, når der også kan dokumenteres omfattende praktisk erfaring med røntgen. Koordinatoren har ikke det juridiske ansvar, men skal bistå med instrukser, dosisovervågning, oplæring og fortegnelser. Alt personale skal kende navn og kontaktoplysninger.
En detalje med konsekvenser: Fratræder koordinatoren, skal Sundhedsstyrelsen have besked i så god tid, at en ny kan godkendes inden. Godkendelsen sker ikke fra dag til dag.
Når en tekniker fra et røntgenfirma udfører service hos jer, betragtes vedkommende som eksternt personale. Her har både klinikken og røntgenfirmaet et ansvar.
Hvor meget blyafskærmning kræver røntgenrummet?
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til blyækvivalent afhænger af rørspænding og af, om stråleretningen er fikseret.
| Rørspænding | Loft | Vægge til 2,5 m | Gulv | Suppl. væg/gulv | Åbent leje |
|---|---|---|---|---|---|
| Over 70 – 100 kV | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 1,5 | 2,0 |
| Over 100 – 150 kV | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 2,0 | 2,0 |
Vores ZooMax2 er et typisk eksempel på et røntgenapparat med fikseret stråleretning mod gulvet.
| Type og rørspænding | Loft | Vægge til 2,5 m | Gulv | Åbent leje |
|---|---|---|---|---|
| Tandrøntgen, til og med 70 kV | 0,5 | 0,5 (til 1,8 m) | 0,5 | 0,5 |
| Konventionel, over 70 – 100 kV | 1,0 | 1,5 | 2,0 | 2,0 |
| Konventionel, over 100 – 150 kV | 1,0 | 2,0 | 2,5 | 2,0 |
Benytter I et åbent leje, skal lejepladen suppleres med den rette blyækvivalent, så personalets fødder og ben ikke kan komme ind i det direkte strålefelt. Ved tandrøntgen skal lejet have 0,5 mm, medmindre I har en procedure for at overholde 2-meter-afstanden.
Vi tilbyder transportabel og væghængt dental røntgen til dyreklinikken.
Kan afskærmningen dimensioneres efter den kV, I faktisk bruger?
Kan jeres apparat yde mere, end I faktisk bruger, må afskærmningen dimensioneres efter den spænding, I reelt anvender. Det kræver, at det står i klinikkens instrukser, at udstyret ikke må benyttes over den fastsatte grænse, og at en procedure ved apparatet gør det klart for personalet. Grænsen kan i mange tilfælde understøttes teknisk ved at begrænse de programmerede eksponeringsprogrammer.
Det er en reel og lovlig besparelse ved nybyg. Men vær opmærksom på, hvad I binder jer til. Rummet er nu afskærmet til den grænse. Vil I senere op i kV – større hunde, andre projektioner, nyt udstyr – skal afskærmningen revurderes, og bygningsarbejde efter ibrugtagning er dyrere end bygningsarbejde før. Vi anbefaler at regne på begge scenarier, inden væggene lukkes.
Hvilke sikkerhedsafstande gælder ved røntgen af dyr?
- Konventionel røntgen: 30 meter for det direkte strålefelt, 5 meter for det spredte
- Tandrøntgen: 10 meter for det direkte strålefelt, 2 meter for det spredte
Inden for sikkerhedsafstanden må der aldrig opholde sig personer i det direkte strålefelt, og kun personer, der er nødvendige for undersøgelsen, må opholde sig i det spredte felt – og kun med værnemidler.
Hvordan skal røntgenoptagelsen foregå?
- Dyret sederes eller immobiliseres med bindebånd, tape, sandsække, skumpuder eller vugger. Sedering gør det lettere at blænde ind og at træde væk fra lejet.
- Eksponering foretages så vidt muligt fra afskærmet betjeningsplads. Apparatet skal have et mindst 2 meter langt eksponeringskabel – fodpedal eller håndholdt knap.
- Blænd ind. Et for stort felt giver både højere dosis til omgivelserne og dårligere billedkvalitet, fordi der dannes mere spredt stråling.
- Personer, der ikke medvirker, skal ud af rummet.
- Dyreejere må gerne hjælpe med at støtte dyret, hvis de er fyldt 18 år. De skal instrueres og bære værnemidler på samme måde som personalet.
- Ved tandrøntgen: stå modsat stråleretningen, hold mindst 2 meters afstand, og brug værnemidler, hvis afstanden undtagelsesvis ikke kan holdes.
Skal personalet bære dosimeter?
Personalet kategoriseres som A, B eller C. Følger klinikken Sundhedsstyrelsens vejledning:
- Kategori B som udgangspunkt – det udløser krav om individuel dosisovervågning
- Kategori C, hvis klinikken udelukkende har tandrøntgen – ingen krav om dosisovervågning
Kategori A er forbeholdt personale, der kan modtage over 6 mSv effektiv dosis om året. Det forekommer i interventionsradiologi og nuklearmedicin, ikke i dyrlægepraksis.
Dosimetret bæres under blyforklædet, hvor den største stråleudsættelse forventes, og vendes korrekt med bagsiden ind mod kroppen. Det er personligt og må ikke deles. Når det ikke er i brug, skal det ligge et sted, hvor det ikke rammes af spredt stråling – ikke på et blyforklæde i røntgenrummet.
Til sammenligning: Den gennemsnitlige registrerede dosis for veterinært personale har de seneste år ligget omkring 0,1 mSv/år mod en dosisgrænse på 20 mSv/år. Reglerne er altså ikke udtryk for, at branchen har et dosisproblem. De skal sikre, at det bliver ved med at være sådan.
Hvor ofte skal røntgenapparatet efterses?
Kontrol af, om røntgenapparatet overholder sine driftsbetingelser, kræver tilladelse og skal udføres af et røntgenfirma med tilladelse til det. Klinikken kan ikke selv gøre det.
- Første gang ved installation
- Derefter årligt – dog kun hvert 10. år for tandrøntgen. Bemærk, at producenten ofte foreskriver en sikkerhedsinspektion oftere, og at den forpligtelse består uafhængigt af myndighedskravet.
| Parameter | Krav |
|---|---|
| Højspænding | Målt rørspænding må højst afvige 10 % fra indstillet |
| Eksponeringstid | Målt tid må højst afvige 20 % fra indstillet |
| Totalfiltrering | Mindst 2 mm Al op til 100 kV, 3 mm Al over 100 kV |
| Lys- og strålefelt | Afvigelse højst 1 % af detektor-fokusafstanden |
For tandrøntgen gælder samme krav til højspænding, mens eksponeringstid kan erstattes af reproducerbarhed (spredning højst 20 %) og dosislinearitet (bedre end 10 %). Totalfiltrering mindst 1,5 mm Al.
Konstateres fejl på enkeltdele, skal apparatet tages ud af brug, indtil reparationen er gennemført. Apparatet skal mærkes med dato for eftersyn og for næste eftersyn – eller datoerne skal fremgå af kvalitetsstyringssystemet. De seneste tre års eftersynsrapporter skal opbevares.
Hvad skal klinikken selv kontrollere?
- Løbende visuel inspektion af røntgenrum, apparatets mekaniske og elektriske dele, kabler, beskyttelseskapper, kontrollamper, døre og afskærmning – herunder om lejets placering stadig svarer til rumtegningen.
- Årlig kontrol af værnemidler: blyforklæder, blyhandsker, blyhalskraver, blyskærme og blybriller. Materialet skal fremstå homogent uden huller eller større rifter, og det må ikke have samlet sig i bunden af forklædet. Er I i tvivl, kan I røntgenfotografere det pågældende område af forklædet. Værnemidler, der ikke er i god stand, skal kasseres.
Krav til værnemidlers blyækvivalent: røntgenforklæde mindst 0,35 mm (0,25 mm hvis I aldrig bruger over 110 kV), halskrave mindst 0,35 mm, handsker mindst 0,25 mm. Der skal være mindst 2 sæt værnemidler pr. røntgenrum – ét sæt er kun tilstrækkeligt, hvis klinikken udelukkende har tandrøntgen.
Hvad beder Sundhedsstyrelsen om ved tilsyn?
Klinikken skal have et kvalitetsstyringssystem. Er følgende gemt struktureret – elektronisk eller i et ringbind – er kravet opfyldt:
- Underretningskvittering eller tilladelse
- Fortegnelse over røntgenapparater og anlæg, inkl. rumtegning med afskærmningsoplysninger og klassificering
- Eftersynsrapporter
- Instrukser
- Fortegnelse over personale med kompetencer og kategorisering
- Baggrund for kategoriseringen
- Resultater af dosisovervågning
Fortegnelsen over apparater skal rumme producent, model, serienummer, konkret anvendelse, installations- eller opbevaringssted samt dato for sidste og næste eftersyn.
Sundhedsstyrelsen fører tilsyn enten ved besøg eller administrativt, hvor de blot beder om at få dokumentationen tilsendt. De kan uden retskendelse forlange adgang til apparater, rum, udstyr og dokumentation – og kan forbyde brugen, indtil nødvendige ændringer er udført.
To ting går ofte igen, når noget mangler: rumtegningen, der ikke er opdateret efter en ombygning eller en flytning af lejet, og baggrunden for kategoriseringen af personalet, som mange har foretaget uden at skrive begrundelsen ned. Begge dele tager kort tid at få på plads – på et tilsyn tager de længere.
Ofte stillede spørgsmål
Skal en dyrlægeklinik have tilladelse til røntgen?
Nej, ikke til røntgen i eget røntgenrum. Her er underretning til Sundhedsstyrelsen tilstrækkelig, også for tandrøntgen. Tilladelse kræves ved brug uden for et røntgenrum og ved CT, CBCT og gennemlysning.
Hvor ofte skal røntgenapparatet på en dyreklinik efterses?
Ved installation og derefter årligt. For tandrøntgen er kravet hvert 10. år. Eftersynet skal udføres af et røntgenfirma med tilladelse. Producenten kan foreskrive hyppigere sikkerhedsinspektion.
Hvor meget bly skal et røntgenforklæde have på en dyreklinik?
Mindst 0,35 mm blyækvivalent, eller 0,25 mm hvis klinikken aldrig bruger over 110 kV. Halskraver skal have mindst 0,35 mm og handsker mindst 0,25 mm. Der skal være mindst to sæt værnemidler pr. røntgenrum.
Må dyreejeren holde dyret under røntgenoptagelsen?
Ja, hvis dyreejeren er fyldt 18 år, er instrueret og bærer værnemidler på samme måde som personalet.
Skal personalet på en dyreklinik bære dosimeter?
Som udgangspunkt ja. Personalet kategoriseres som kategori B, hvilket kræver individuel dosisovervågning. Har klinikken udelukkende tandrøntgen, er personalet kategori C, og så er der intet krav om dosimeter.
Hvad skal klinikken kunne vise Sundhedsstyrelsen ved tilsyn?
Et kvalitetsstyringssystem med underretningskvittering, fortegnelse over apparater med rumtegning, eftersynsrapporter, instrukser, personalefortegnelse med kategorisering og begrundelse samt resultater af dosisovervågning.
Sådan hjælper DuMed
Vi leverer og servicerer røntgen til danske smådyrsklinikker og kender den vej, dokumentationen skal igennem. Konkret kan vi:
- Rådgive om afskærmning inden byggeriet. Vi regner på, hvad rummet skal kunne bære – både i dag og hvis I senere vil op i kV eller skifte modalitet.
- Levere rumtegning og afskærmningsoplysninger i den form, Sundhedsstyrelsen skal bruge ved registreringen.
- Udføre det lovpligtige eftersyn af driftsbetingelser. Vi har tilladelsen til det, og rapporten er skrevet, så den kan lægges direkte i jeres kvalitetsstyringssystem.
- Efterse og forny værnemidler. Vi har komplette sæt til dyreklinikker og kan tage kontrollen som en del af servicebesøget.
- Finde det rigtige udstyr til rummet. ZooMax-serien til fast opstilling og MyVet Imaging som transportabelt eller vægmonteret – valget har konsekvenser for afskærmningen, og det er værd at tage inden ordren, ikke efter.
Skal vi kigge på jeres opsætning? Skriv til info@dumedgroup.com eller ring – vi svarer gerne på spørgsmål.
Kilder: Lov nr. 23/2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Bekendtgørelse nr. 669/2019 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Bekendtgørelse nr. 671/2019 om brug af strålingsgeneratorer. Sundhedsstyrelsen, Røntgenoptagelser af dyr – anvendelse af røntgenstråling i veterinærmedicinsk praksis (2023).
Artiklen er en generel orientering og erstatter ikke Sundhedsstyrelsens vejledning eller konkret rådgivning.